HVORFOR FRIVILLIG?

Der er nok (tæt på) lige så mange grunde til at være frivillig, som der er frivillige. Og frivillige har vi heldigvis mange af i Danmark - undersøgelser viser, at ca. fire ud af ti af os udfører frivilligt arbejde i løbet af et år.

Når vi på frivilligjob.dk spørger vores brugere, hvorfor de er frivillige, svarer flest, at de vil gøre en forskel og være til nytte for andre. Men også CV-pleje, kompetenceudvikling og fællesskab er blandt de frivilliges grunde til at engagere sig.

Hvad er dine grunde til at engagere dig?

  • Få udbygget dit netværk
  • Mød andre engagerede mennesker
  • Gør en forskel for andre - og dig selv
  • Prøv kræfter med nye opgaver og styrk dine kvalifikationer
  • Stå stærkere i forhold til et kommende job

På frivilligjob.dk gør vi det frivillige arbejde synligt og viser dig, hvad dine muligheder er der, hvor du bor. Om du vil være besøgsven, lektiehjælper, grafiker, indsamler, spejderleder eller noget helt andet - det er op til dig.