KLUBMEDARBEJDEREN

Mit frivillige arbejde har hjulpet mig med at falde hurtigt til

Jeg er flyttet til Danmark for at læse. Jeg blev tilbudt en studieplads på Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg, og jeg sagde ja med det samme. Jeg kommer fra Rumænien, men jeg har i mange år drømt om at bo og opleve et land, der er meget anderledes end mit eget.

Sådan indleder Cristian Radasanu interviewet med frivilligjob.dk. Mødet med fiskerbyen var i starten noget overvældende, men som han siger: Man skal jo bare lige vænne sig til det og lære nogle at kende, så går det hele meget nemmere.

Cristian arbejder for Røde Kors i Esbjerg i hele to programmer, begge opslag han fandt gennem frivilligjob.dk. Det ene er en ungdomsklub og det andet en madklub. I ungdomsklubben kommer han én gang om ugen og hænger ud med alle ungerne fra området: Der er alverdens nationaliteter, kulturer og religioner her - alt er blandet sammen, og ungerne nyder det. Vi laver alt fra at gå i svømmehal til at spille fodbold.

I madklubben mødes de hver anden uge i fire timer: Der er ikke nogen bestemt ramme, andet end at den mad, vi laver, skal være sund og nærende, og at ungerne selv skal lave maden og deltage i alle dele af processen. Det er fedt, fordi når alle kommer fra forskellige steder i verden, så er der stor variation i den mad, vi får. Jeg tror også, at børnene synes, det er sjovt og spændende at smage på andres mad - selvom det for nogen er lidt grænseoverskridende.

Som frivillig har Cristian også skabt sig et netværk med de andre frivillige i Røde Kors: Da jeg kom til Danmark for at læse, kunne jeg selvfølgelig ikke et ord dansk. Men efterhånden som jeg har tilbragt tid på mit studie, i klubben og i madklubben, så kan jeg mærke, at mit dansk er forbedret. Jeg har også fået gode venner, som jeg ser ud over arbejdet i Røde Kors, og jeg føler, at mit frivillige arbejde har hjulpet mig med at falde hurtigt til her i Esbjerg.

Men al begyndelse er svær, og for Cristian var det sværeste i begyndelsen bekymringen om at falde til og få lov til at blive en del af et fællesskab, selvom han ikke var fra Danmark: Jeg tror, at det er en naturlig følelse, man har når man er ny et i land, men det er selvfølgelig noget man lige skal igennem. Nu har jeg slet ingen bekymringer mere. Alle er søde, åbne og imødekommende, både børnene og de andre frivillige. Nu nyder jeg bare at være en del af en forening, hvor jeg både kan få lov til at gøre en forskel for andre, men også gøre en forskel for mig selv.