SPØRGSMÅL & SVAR

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om frivilligjob.dk. Hvis ikke du finder svar på dit spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Hvad koster det at bruge frivilligjob.dk?
Al brug af frivilligjob.dk er gratis, både for organisationer og dem, der søger efter frivilligt arbejde. Projektet er primært finansieret af Social- og Integrationsministeriet.

Hvem kan bruge Frivilligjob.dk?
Frivilligjob.dk henvender sig til så godt som alle initiativer, der benytter frivillige i deres arbejde. Du kan se vores retningslinjer for, hvem der må lægge opslag på portalen, her.

Hvordan kommer jeg i gang?
Det nemmeste er at oprette et tast selv-opslag. Det gør du her. Dit opslag bliver synligt på Frivilligjob.dk i løbet af 2-3 arbejdsdage, hvorefter du får tilsendt brugernavn og password til Frivilligjob.dk.

Hvordan redigerer jeg mine opslag?
Du kan redigere, slette eller aktivere et opslag, som er udløbet, ved at klikke på 'alle jobs' i venstremenuen, når du er logget ind. Under de enkelte opslag på den liste, der kommer frem, er der links til fx at slette eller redigere opslaget.

Når du har redigeret opslaget, så husk at klikke på 'Gem og vis job'

Mit jobopslag er udløbet - hvordan forlænger jeg det?
For at opdatere opslag, der er udløbet (og dermed ikke længere synlige på Frivilligjob.dk), skal du være logget ind som bruger. Klik på 'Alle jobs' og på 'rediger' under det job, du ønsker at genaktivere. I højre side af den joboprettelse, der kommer frem, ændrer du udløbsdatoen samt evt. oprettelsesdatoen. Klik derefter på 'Gem og vis'.

Jeg har glemt mit brugernavn og password - hvad gør jeg?
Indtast den mailadresse, du brugte, da du oprettede din profil lige her.

Hvorfor får jeg en mail om at jeg ikke har svaret ansøgeren?
Vi har desværre oplevet, at nogle organisationer ikke får svaret ansøgerne. Dette er selvfølgelig ikke i orden, og for at sikre os, at alle der søger et frivilligt arbejde får svar, sender vi en mail til ansøgeren to uger efter de har kontaktet organisationen. Vender de tilbage til os, og fortæller, at de ikke har været i kontakt med organisationen, henvender vi os til jer. Nogen gange er det sket, at ansøgningen er havnet i et spamfilter, eller at organisationen har overset mailen. Derfor: Hvis I ved, at der vil gå over to uger før I kan svare på ansøgninger, så angiv det i opslaget, så ansøgerne ikke venter forgæves.

Jeg kan se, at jeg har modtaget ansøgninger, men jeg har ikke fået dem i i min mail - hvad gør jeg?
Hvis du oplever dette problem så tjek først og fremmest dit spamfilter. Ansøgninger havner nogle gange derinde. Dernæst, tjek at den mail du har angivet er korrekt. Tastefejl kan ske for alle, og hvis dette er tilfældet kommer mailen ikke frem. Skulle ingen af disse løse problemet, så kontakt os på info@frivilligjob.dk

Hvordan får jeg ændret mit logo?
Når du opretter en ny organisation, har du mulighed for at tilknytte et logo til organisationen. Det er dog ikke muligt, at tilknytte et logo til de enkelte opslag. Skal du have ændret det eksistererende logo så send en mail med logoet til info@frivilligjob.dk.

Hvad er Projekt Frivillig?
Frivlligjob.dk samarbejder med Projekt Frivillig om en frivilligjob-database for studerende på ungdomsuddannelserne. Med dit Frivilligjob.dk-log in kan du oprette begge typer af jobs, dvs. både "almindelige" frivilligjobs og Projekt Frivillig-forløb. Du kan læse mere om samarbejdet her.

Hvad gør Frivilligjob.dk for at sikre, at siden ikke bliver misbrugt?
For at sikre, at der ligger reelle hensigter bag opslagene på Frivilligjob.dk, bliver alle opslag fra nye organisationsbrugere godkendt, inden de bliver lagt ud. Derudover læser vi alle nye opslag.

Hvis du alligevel skulle finde et opslag, hvis indhold du finder stødende, så kontakt os.

Hvem står bag Frivilligjob.dk?
Det er Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe), der står bag sitet. FriSe er en privat og politisk uafhængig organisation.