Jacob Svenningsen, 31 år, opbygger NGO
De fleste frivillige har formentlig en nogenlunde præcis
fornemmelse af, hvor mange timer de bruger på at være frivillige.
Sådan er det ikke for 31-årige Jacob Svenningsen fra København. Han
har viet sit liv til at være frivillig, og har de seneste år brugt
tiden på at bygge sin egen organisation, The Innovateers, op. Den
har i første omgang til formål at sætte gang i en række aktiviteter
i Gambia, herunder at skaffe internet til skolerne og installere
solcellepaneler på hospitalerne. Men Jacob håber, at
organisationens indsats på længere sigt vil skabe præcedens for,
hvordan man gør tingene, når et af den tredje verdens lande skal
hjælpes.
- Jeg har helt frivilligt trukket stikket ud til mit tidligere
liv for at følge mit instinkt og min lyst til at gøre en forskel.
Jeg gør det fordi, at jeg kan mærke, at det er det rigtige, og jeg
kan mærke, at der er en mening med mit liv, når jeg gør det. Jeg
mener, at jeg kan gøre en forskel, og at jeg kan gøre noget, som
der ikke er andre, der kan. Det skal bruges til noget, siger Jacob
Svenningsen, og fortæller, at det tænder ham at gøre noget godt for
andre. Hvis han ser nogen, som han kan hjælpe til at få det bedre,
og de har lyst til at få hjælp, er det naturligt for ham at hjælpe
dem.
For Jacob er dét at være frivillig ikke forbundet med et
arbejde. For ham handler frivillighed mere om engagement, og at man
gerne vil hjælpe andre, hvad enten det handler om at sidde i
elevrådet i folkeskolen, give en hånd med når der skal ryddes op
eller hjælpe verdens fattige.
Han mener dog ikke, at frivilligt arbejde kun handler om at gøre
noget godt for andre. Han peger på, at man ikke kan undgå at få
noget ud af det, hvis man hjælper andre, og han nævner glæde og
entusiasme blandt de ting, som han selv får ud af at være
frivillig.
Det frivillige arbejde har altid fyldt meget i hans liv, og lige
nu fylder det de fleste af hans vågne timer. På et tidspunkt vil
han dog tage skridtet fuldt ud og flytte til Gambia, så han kan
hjælpe fra allernærmeste hold. For Jacob er det den ultimative
udfordring og den ultimative glæde at give folk mad på bordet og
muligheden for at leve videre i morgen.
Læs Jacobs blog her >>>
