Hvad tænker du på, når du hører ordene forening og
frivilligt arbejde? En flok bestyrelsesmedlemmer, der sidder med en
kop kaffe og diskuterer engageret? Frivillige spejderledere,
fodboldtrænere eller lektiehjælpere, der mødes med ungerne hver
tirsdag eftermiddag? Eller mennesker, der sidder derhjemme bag
skærmen ved midnatstid?
Når frivillige arbejder hjemmefra
Faktisk bliver sidstnævnte, at frivillige arbejder hjemme, mere og
mere almindeligt. I USA, England og andre engelsktalende lande
omtaler man fænomenet som virtual volunteering, og det markedsføres
under slogans som "volunteer in your pajamas". I Skandinavien er
det ikke noget, vi taler ret meget om, eller har et kendt navn
for.
Men det findes, og det er et fænomen i fremgang. Besøg på
forskellige landes jobportaler for frivilligt arbejde bekræfter
tendensen: Søger man på den amerikanske frivilligjobportal, finder
man knap tre tusind virtual volunteering jobs. Den svenske
jobportal fortæller, at 20 % af de frivillige, de formidler,
arbejder hjemmefra. Og den danske portal, FrivilligJob.dk, har
netop oprettet en særlig kategori for virtual volunteering
jobs.
Hvem er "the virtual volunteers"?
En journalist, der sidder på Lolland og udarbejder en
pressestrategi for en forening i København. En IT-udvikler, der er
flyttet til den anden ende af landet, men som stadig giver en hånd
med på sin gamle forenings hjemmeside. En socialrådgiverstuderende,
der sidder derhjemme og chatter med udsatte børn og unge via en
forenings chatrådgivning.
Opgaverne spænder vidt, men de virtuelle frivillige har det til
fælles, at de ikke møder op hos foreningen - og måske aldrig har
mødt andre fra foreningen. Arbejdet klares hjemmefra, primært via
internet og computer.
To ud af tre - er det godt nok?
I Danmark har vi en frivilligkultur, hvor der er fokus på det
sociale: Vi mødes i foreningerne over en kop kaffe, snakker sammen
og møder nye mennesker gennem vores foreningsengagement. For mange
er det en af grundene til, at man er frivillig. Men for nogle
bliver det en stopklods: En travl hverdag, eller at man bor langt
fra den forening, man gerne vil engagere sig i, kan forhindre en i
at deltage.
Frivillige fortæller - groft sagt - om tre grunde til, at de
engagerer sig: det sociale og fællesskabet i foreningen, at de gør
en forskel, og at de lærer noget af arbejdet. Som virtual volunteer
får man to ud af tre: Man gør en forskel, og man kan lære noget. I
stedet for det sociale samvær får man en god portion fleksibilitet,
der gør det muligt for de fleste at deltage.
Men er to ud af tre godt nok? Er virtual volunteering "rigtig"
frivillighed, eller mangler der noget? Og hvordan vil det påvirke
det foreningslivet, hvis flere og flere frivillige arbejder
hjemmefra?
Er virtual volunteering noget for dig?
Hvis du vil finde et frivilligt arbejde, du kan udføre hjemmefra,
så find det på Frivilligjob.dk her.
Hvis din forening søger virtual volunteers, så læg jeres opslag
ind her.