Organisationerne

”Når to mennesker mødes om en sag, opstår der en forening”, siger man om det danske foreningsliv med henvisning til landets mange foreninger. Og der er vitterlig mange foreninger herhjemme.

Der er hundreder af landsdækkende foreninger i Danmark. Alene på det sociale og humanitære område er der omkring 400 landsdækkende foreninger. Og de landsdækkende organisationer er kun toppen af isbjerget. Rundt omkring i landet er der adskillige tusinde lokale organisationer i Danmark, der beskæftiger sig med lokalpolitik, bowling, snerydning, fugleliv, folkedans og alverdens andre fritids- og interesseområder. På det sociale område arbejder tusinder af lokale foreninger med sygdomme, besøgstjenester, lektiecaféer, rådgivning, genbrugsbutikker og meget meget mere.

Organisering
Langt de fleste non-profit organisationer i Danmark er medlemsbaserede. Det vil sige, at medlemmerne har direkte demokratisk indflydelse på foreningens politik og indsatsområder, ligesom de har valgret og er valgbare til bestyrelse og udvalg mm. Vedtægterne er et centralt dokument i de fleste foreninger. De er organisationens grundlov, der beskriver foreningens formål, arbejdsområde, og hvordan den skal drives.

Mange landsdækkende organisationer har valgt at forankre deres arbejde lokalt gennem lokalafdelinger. Lokalafdelingerne er ofte selvstændige foreninger med egen bestyrelse, økonomi og vedtægter, men er forpligtet til at respektere landsorganisationens vedtægter og beslutninger.

Der er mange offentlige institutioner, der supplerer deres professionelle indsats med frivillig hjælp. På landets hospitaler og plejehjem er der masser er frivillige, der giver en hånd med for at gøre de syge og ældres hverdag lidt bedre. Den frivillige indsats på offentlige institutioner er ofte organiseret i foreninger og på den måde uafhængig af det offentlige.

Endelig findes der en lang række selvejende institutioner, der engagerer frivillige i det daglige arbejde. De selvejende institutioner har typisk indgået en driftsaftale med det staten, amtet eller kommunen og modtager en fast årlig bevilling. Ikke mindst mange kvindekrisecentre er selvejende institutioner. Ligesom på hospitaler og plejehjem er de frivillige på selvejende institutioner ofte organiseret i en forening.

Økonomi
En medlemsbaseret organisation modtager et kontingent fra sine medlemmer. Medlemskontingentets størrelse svinger meget fra organisation til organisation, men ligger typisk mellem kr. 50,- og kr. 1000,- om året. Selv med et relativt højt medlemskontingent er det for de fleste foreninger nødvendigt at finde supplerende finansieringskilder. Mange foreninger, for eksempel idrætsklubber, finder private sponsorer, mens andre har mulighed for offentlig støtte.

Mange lokale sociale og humanitære foreninger modtager kommunale midler, såkaldte § 18-midler.

De landsdækkende organisationer modtager bidrag fra forskellige offentlige puljer og fonde. PUF- og satspuljen er blandt de mest udbredte, og mange organisationer modtager derudover støtte fra Tips og Lotto-puljen.

Endelig støtter en lang række private fonde foreningslivet. Deres formål kan fx være at støtte det sociale område, idrætsområdet eller for eksempel et bestemt lokalområde. Fondene varierer meget i størrelse og formål.